Interiør og arkitektur - Montagehuset

Montagehuset er placeret i området Montagehalskvarteret. Montagehuset er inddelt i tre forskellige arkitektoniske typer: Trempelhuset, gavlhuset og hjørnehuset, placeret om et åbent gårdrum.

Boligtyperne i Montagehuset er disponeret med fokus på gode basale boligkvaliteter og stor anvendelighed. Alle boliger har enten altan eller terrasse, og en del af boligerne har også franske altaner. Boligerne er disponeret med effektiv udnyttelse af arealerne, så de enkelte boliger rummer flest mulige værelser.

Indretningen fremstår lyst og moderne i et enkelt nordisk design med hvide skabselementer og lyse parketgulve. Alle 2, 3, 4 og 5-værelses boliger er indrettet med soveværelse og rummeligt køkken/alrum i forbindelse med stue. 1-værelses boligerne er indrettet med opholdsrum i åben forbindelse med køkken/alrum. Alle boliger har et rummeligt badeværelse med bruseniche, håndvask indbygget i væghængt opbevaringsmøbel og vaskesøjle. Alt i hårde hvidevarer.

Rumhøjden er generelt ca. 2,56 m. Alle badeværelser har en rumhøjde på ca. 2,30 m.

Følgende 12 boliger har skråvægge: Lejlighed nr. 409, 410, 424, 425, 426, 452, 453, 480, 481, 495, 496, 497. Via linket "Isometrier" til højre på siden findes en afbildning af de pågældende boliger med skråvægge, hvor skråvæggene fremgår. Enkelte boliger er spejlvendte.

Montagehuset består af både mindre lejligheder til eksempelvis det unge par, store boliger til børnefamilierne og unikke penthouselejligheder med egen tagterrasse.

Der er elevator i alle opgange. Under ejendommen findes der kælder som anvendes til depotrum, barnevogne, cykel- og bilparkering.  


Boligerne i Montagehuset indskriver sig i et miljø der har tydelige rødder i F.L. Smidths historie. Virksom industri og rationelle bygninger i rød tegl og i enkel og funktionel udformning har været inspirationen til udformningen af Montagehuset.



DE FORENEDE EJENDOMSSELSKABER A/S

Vestagervej 5 | 2100 København Ø | Tlf: +45 3929 5656

Privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.

OK